Har du piskesmæld? Kranio sakral terapi kan hjælpe dig!

Hvordan opstår piskesmæld?

Indtil for få år siden mente man, at et piskesmæld kun opstod ved en bagfra kommende kollision, men i dag er det almindeligt udbredt, at piskesmæld også kan opstå ved kollisioner der kommer forfra eller fra siden.

Den typiske piskesmælds-skade opstår hos fører eller passagerer i bil, der påkøres bagfra, forfra eller fra siden.
Men andre skade-situationer kan medføre en tilsvarende voldsom bevægelse i halshvirvel-søjlen, fx fald med kraftig rotation af kroppen og vold som ved direkte traumer eller slag mod hovedet.
I selve ulykkesøjeblikket, hvor hovedet kastes frem og tilbage, vil nervereflekserne gøre alt hvad der er muligt for at imødegå de faretruende bevægelser ved at spænde op i især nakkens og halsens muskulatur for dermed at forsøge at afværge læsioner i halshvirvelsøjlen, ledbånd og sener.

Muskelopspændinger er altså en beskyttelsesmekanisme i selve ulykkesøjeblikket. Man kunne forvente, at spændingerne bagefter ville opløses af sig selv igen. Men selv når faren er overstået, har sådanne katastrofeopspændinger i muskulaturen ikke altid til sinds at slippe deres tag lige med det samme. I cirka halvdelen af tilfældene klinger muskelspændingerne og tilhørende smerter og gener ud af sig selv, men i de øvrige tilfælde vil spændingerne vare ved og her skal behandlingsmæssig hjælp for at løsne dem op.

Hvordan stiller lægen diagnosen piskesmældsskade?

Lægen stiller diagnosen på baggrund, af hvilken slags skade der er tale om og patientens klager. En piskesmældsskade kan ikke ses på MR scanning , CT scanning eller andre typer af billeddannende undersøgelser. Man får taget røntgenbillede, hvis der er mistanke om brud eller ledskred i halshvirvelsøjlen. Personer, der har været udsat for en piskesmældsskade, har ikke nogen hjerneskade.
Udsigt for fremtiden

Det er kun ganske få procent, som får langvarige følger efter en piskesmældsskade. Det er dog ikke ualmindeligt, at man kan have nakkesmerter ud over de første par måneder på samme måde som ved andre typer forstuvninger.

Whiplash syndrom

Som anført får en lille gruppe vedvarende symptomer efter et whiplash traume. De udvikler et såkaldt whiplash syndrom med følgende problemer:
Fortsat hovedpine og nakkesmerter.
Indskrænket bevægelighed i nakken.
Snurren i arme.
Smerter i lænderyggen.
Træthed .
Hukommelses og indprentningssvækkelse.
Søvnforstyrrelser og manglende seksuel lyst.

Whiplash syndromet er vanskeligt at behandle. Det vigtigste er forebyggelse og hurtig tilbagevenden til almindelige daglige aktiviteter efter selve piskesmældsskaden.

Kranio sakral terapi og piskesmæld

Kurering mod piskesmæld

Jeg behandler ofte klienter med piskesmæld på klinikken. Deres dagligdag er ofte meget generet af smerter og et manglende socialt liv, da der simpelthen ikke er overskud til at skulle være på, midt i smerterne. Med den blide behandling, kan vi lide så forsigtigt få løsnet op for smerter og spændinger.

Helt centralt i behandlingen af et piskesmæld er den blide berøring – den alene kan afgøre, om behandlingen bliver en succes. Nervesystemet hos en piskesmældsramt er næsten altid ”stresset op” – det er, som om kroppen/nervesystemet stadig befinder sig i en ekstrem alarmtilstand. For overhovedet at have chancen for at hjælpe kroppen tilbage i ro, må vi respektere denne alarmtilstand – vi må møde kroppen, hvor den er! Vævet kan simpelthen mærke, at det ikke længere skal passe på – det sænker sine parader, og vender derved stille og roligt tilbage til bevægelse, til liv.

Èn af behandlingens helt store forcer, er det indgående kendskab til nervesystemet. Kranio Sakral Terapiens måde at arbejde med det autonome nervesystem er helt unik. F.eks. betyder en afklemt Vagus-nerve et stresset nervesystem – så massage i nakken vil kun stresse nervesystemet yderligere.