Lændesmerter – Hvad kan DU gøre?

Kranio Sakral Terapi mod lændesmerter

Lændesmerter er defineret som smerter eller ubehag i ryggen lokaliseret i området mellem det nederste ribben og det nederste af balderne. Smerterne kan have varierende intensitet fra ganske lette til meget stærke.

Lændesmerter kaldes også for; hold i ryggen, ondt i ryggen , hekseskud, facetsyndrom, lumbago, myoser eller slet og ret lændesmerter. Er smerterne kortvarige eller nyopståede kaldes de for akutte, er de længerevarende kaldes de for kroniske lændesmerter.

Det er normalt at inddele tilstanden i en akut form som oftest varer kortere end 6 uger, og en kronisk form hvor varigheden er mere end 12 uger.

Hvor hyppig er lave rygsmerter?

Denne type rygsmerter er meget almindelige. Man regner med, at 60-70 % af befolkningen vil få rygsmerter en eller flere gange i løbet af livet. Rygsmerter er årsag til ca. 15 % af alle langtidssygemeldinger og ca. 10 % af alle førtidspensioner.

De fleste får akutte eller kroniske lændesmerter på et eller andet tidspunkt i løbet af livet, og rygsmerter er en hyppig årsag til sygefravær.

Hvorfor får man lave rygsmerter?

Tilstanden er defineret ved, at lægen ikke kan påvise nogen sikker forklaring på smerterne. De vigtigste årsager er overstrækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd i lænderyggen. Men tilstanden kan også skyldes discus mellem lændehvirvlerne eller i ledforbindelserne mellem hvirvlerne, de såkaldte sideled eller facetled.

Der er en høj grad af arvelighed i lændesmerter.
Personer i dårlig fysisk form, med tungt fysisk arbejde og rygere har hyppigere ondt i ryggen, men også psykiske faktorer som depression og sociale faktorer som tilfredshed med arbejdet spiller en rolle.

I omkring 30 procent af tilfældene er det muligt at stille en præcis diagnose. Det kan dreje sig om patienter med discusprolaps , knogleskørhed (osteoporose), skæv ryg (skoliose) eller for eksempel ved infektioner i ryggen (diskit).

Hvordan føles lændesmerter?

Det gør ondt over det nederste af ryggen. Smerten stråler sommetider ned i balderne, bag på låret eller til lysken.
Musklerne er spændte, og ryggen er stiv.
Ved akutte smerter hælder ryggen ofte fremover og til en af siderne (afværgeholdning).

Sommetider oplever man, at lændesmerter er ledsaget af en sovende, stikkende eller snurrende fornemmelse i ryggen eller balderne.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan som regel stilles ud fra beskrivelsen af generne. Hvis man søger læge for rygsmerter, vil lægen normalt foretage en rygundersøgelse. Det vigtigste ved undersøgelsen er at se på ryggen, når den bevæger sig. Undersøgelsen er især vigtig, hvis symptomerne kan give mistanke om ischias – det vil sige skade/prolaps i en discus som trykker på nerver, der udgår fra rygmarven. Hvis man har gentagne ryggener – og er nøje undersøgt tidligere – er der mindre grund til fornyet undersøgelse, med mindre der er kommet nye symptomer.

Årsagerne til smerterne antages at sidde i muskler og sener, eventuelt i de små led. Man finder næsten aldrig sygdomme i selve ryghvirvlerne. På et almindeligt røntgenbillede er det kun knogler som vises. Der er derfor som regel ikke behov for røntgenundersøgelse af ryggen.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at vide, at ondt i ryggen sjældent skyldes en alvorlig lidelse og ofte går væk i løbet af få dage.

Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og din hverdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen!
Ved akutte smerter lægges en ispose på det mest smertefulde sted i cirka 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange dagligt med en times interval de første par dage.

• Du kan spise smertestillende medicin som fx Panodil, Pinex eller Ipren. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at receptpligtig medicin virker bedre end medicin i håndkøb.

• Er smerterne stærke, eller går de ikke væk i løbet af et par dage kan du søge læge, kiropraktor eller fysioterapeut med henblik på at blive undersøgt og få behandling.
Har du haft ondt i ryggen i længere tid, kan det være en god idé at lave styrketræning hos en kiropraktor eller en fysioterapeut.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Akutte ryggener går næsten altid over af sig selv. 50-80 % af patienterne bliver raske inden 2 uger. Inden 6 uger er 90 % af patienterne blevet raske. Prognosen er bedst for de, der kommer hurtigt i aktivitet, selv om de fortsat har rygsmerter.

Akutte rygsmerter har en tendens til at komme tilbage. Mange har åbenbart en ryg, som er specielt sårbar, og som i givne situationer (tunge løft, forkert bevægelse, uheldig arbejdsstilling, stress) giver tilbagefald. Hvis man har flere tilbagevendende episoder med rygsmerter, og det har en klar sammenhæng med ens job, bør man ændre sin arbejdssituation. Man bør evt. overveje at skifte til en anden type job.
Ca. 1 % af de personer som har akutte lændesmerter for første gang, udvikler kroniske gener. Ca. 2 % af befolkningen har kroniske gener.

Træning for ryggen er alfa omega for at undgå smerter. Du kan se øvelser for lænden her. Spørg også din eventuelle yogainstruktør eller fysioterapeut om øvelser du selv kan lave derhjemme.

Lændesmerter og kranio sakral terapi

Jeg behandler tit klienter i klinikken for lændesmerter. Ofte kan vi rette op på mange af smerterne ved at løsne bindevævet, i leddene omkring korsbenet og ved nedre ryghvirvler. Behandlingen er ganske blid, da jeg bare løsner i bindevævet og ikke trykker hårdt ned i musklen. Selvom behandlingen er blid, kan kroppen sagtens forstå hvad vi laver, og der opstår flow i bindevæv og omkring nerver, så disse får de mest optimale betingelser.

ønsker du at bestille en tid til kranio sakral terapi hos mig, kan du gøre det her