Kranio Sakral Terapi

Hvad kan Kranio Sakral Terapien hjælpe dig med?

  • Piskesmæld
  • Hjernerystelse
  • Nakkespændinger
  • Kæbespændinger
  • Hovedpine, migræne
  • Stress
  • Spændte muskler
  • Uro
  • Kroppens balance
  • Muskelspændinger og smerte
  • Spændinger i bækken/korsben/haleben
Kranio Sakral Terapi mod lændesmerter

Hvad er Kranio Sakral Terapi?

Kranio Sakral Terapi er en blid og behagelig behandlingsform.

Der arbejdes primært på at afspænde og balancere nervesystemet, og derved også skabe flow i det Kranio Sakrale System. Behandlingen består af forskellige teknikker til naturlig udbedring af spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet. Ved at løsne membraner, bindevæv og muskler, så hjernen og rygmarven kan bevæge sig frit, kan systemet klare resten selv. Det Kranio Sakrale System består af kraniet, korsbenet og rygmarven, samt den væske der cirkulerer igennem disse.

Bindevævsmassage

Bindevævsmassage er blid, behagelig, specifik, nem og effektiv til at rette kroppen op med. Hvis bindevævet er spændt kan musklerne ikke finde naturlig afspænding. Vores bindevæv er forbundet igennem hele vores krop (ligesom vores nervevæv), så en afspænding et sted vil forplante sig i hele kroppen. Jeg anvender bindevævsmassage i langt de fleste behandlinger med kranio sakral terapi.

Stress

Stress er en kamp/flugt reaktion, der sætter krop og sind i en alarmtilstand. Ofte kommer dette af spændinger i det Kranio Sakrale System. Hvis dette afspændes, vil klienten få flere ressourcer, og derved nemmere ved at klare opgaver og udfordringer i hverdagen.

Piskesmæld

Helt centralt i behandlingen af et piskesmæld er den blide berøring – den alene kan afgøre, om behandlingen bliver en succes. Nervesystemet hos en piskesmældsramt er næsten altid ”stresset op” – det er, som om kroppen/nervesystemet stadig befinder sig i en ekstrem alarmtilstand. For overhovedet at have chancen for at hjælpe kroppen tilbage i ro, må vi respektere denne alarmtilstand – vi må møde kroppen, hvor den er! Vævet kan simpelthen mærke, at det ikke længere skal passe på – det sænker sine parader, og vender derved stille og roligt tilbage til bevægelse, til liv.

Èn af behandlingens helt store forcer, er det indgående kendskab til nervesystemet. Kranio Sakral Terapiens måde at arbejde med det autonome nervesystem er helt unik. F.eks. betyder en afklemt Vagus-nerve et stresset nervesystem – så massage i nakken vil kun stresse nervesystemet yderligere.

Hormonbalancen

Med krano Sakral Terapi kan man påvirke hypofysen, der sidder inde i kraniet. Denne er kroppens overordnede center for hormonproduktion, og ved påvirkning kan skabes en bedre balance i hormonsystemet.